flemming@lundblixt.dk

Fysiurgisk Massage



FYSIURGISK MASSAGE


Fysiurgisk massage er i langt de fleste tilfælde en yderst effektiv måde at behandle forskellige muskulære lidelser i bevægeapparatet. Massagen afhjælper eksempelvis personer med overbelastning i muskler og bindevæv (sener, muskelhinder og ledbånd).

Dette kunne fx være forårsaget af pludselige traumer, statisk ensformigt arbejde foran en computer, forkerte/tunge løft,  idrætsskader etc.


Undersøgelser har desuden vist at fysiurgisk massage er den mest effektive behandling ved hovedpine udløst muskulært. Dvs. det der normalt kendes som spændingshovedpine.

 

Ved fysiurgi forstås det “at behandle lidelser i bevægeapparatet ved hjælp af forskellige mekaniske principper. Herunder massage, strækteknikker, kulde/varme behandling etc.”

 

Massage er – udover at give velvære – en yderst velegnet metode til at behandle egentlige lidelser i bevægeapparatets bløddele.

Virkning:

Ved svagt og overbelastet muskel- og bindevæv kan denne lokalt forøgede kredsløbscirkulation medvirke til en hurtigere restitution og heling af skadet væv.


Massagens kredsløbsstimulering øger blodgennemstrømningen og forbedrer derved ilttilførslen til overspændte områder med ophobning af affaldsstoffer. Massagens mekaniske påvirkning stimulerer desuden mekanoreceptorer (sansenerver) i vævet, hvilket – via nervereflekser – fører til udskillelse af hormonstoffet endorfin.

Du kan bestille Massage af henholdvis 30 mins. varighed - pris kr. 300,-


Det er også muligt at bestille massage af 60 mins. varighed - pris kr. 500,-


Eller du kan vælge den bedste oplevelse og få masseret hele kroppen - det tager lidt længere tid og er det hele værd - pris kun kr. 850,-

.